Poeten anbefaler …

“…An assorted collection – but I wouldn’t trade!” (M.L. Gore)

Assorted 2

Min side med anbefalinger (‘Jeg anbefaler …’) er endt med at blive ret omfattende, i hvert fald rent tekstmæssigt! – Men det er på den anden side heller ikke meningen, at siden skal være statisk, da jeg jo hele tiden oplever nyt og gerne deler ud af mine oplevelser med god kunst og litteratur – jo mere rundhåndet,  jo bedre! Måske vil jeg benytte den praksis at operette nye anbefalinger som indlæg
fremover– det er jo den gængse måde at drive en blog på. Og det er min tanke, at peterpoet.dk skal fungere både som hjemmeside og blog. Så det er jo oplagt.
Men jeg er sikker på, at ‘poeten’ nok skal finde sin form efterhånden – og man skal jo starte et sted 🙂

Blandt mine anbefalinger på siden finder man den fremragende
debut: ‘Elsk min knækkede glorie’ fra det nye talent Christina Ingerslev som jeg spår en stor og lovende forfatterkarriere, og en tekst om den etablerede forfatter Jens Blendstrup, der gør sig i det underfundigt humoristiske og sprogligt anarkistiske med undertoner af blidt smertende tragedie.
Læs om: Accept at guitarister, pludselig flæben, litterær hypnose og dansende te-hætter! Jeg anbefaler …

“Please Mr. Music … will you play!” (Fry&Laurie, BBC)

Jeg indrømmer blankt, at det jo nok stak lidt af, da jeg valgte at
skrive om min absolutte favorit indenfor musikken (og favoritinspi-
rationskilde i det hele taget): det engelske elektroniske rock-band Depeche Mode.
Meningen var at skrive om de litterære kvaliteter ved bandets tekst-univers (baseret på tekster af hovedsangskriveren gennem alle årene, bandets guitarist Martin L. Gore), men der kom flere skæve ’sidevinger’ på analysen og min anbefaling er mundet ud i en slags anmeldelse af bandets vekslen mellem mørke og lys igennem de sidste mere end 30 år på den elektroniske musikscene.
– Sådan er det ind imellem med ‘poeten’– jeg begynder at skrive, og så stikker det af med denne her ‘…I know, that Nothing can stop me …’-følelse! (Mr. Gore’s ord). Men hvis andre kan få glæde af det, jeg skriver, er det det hele værd, og jeg har selv haft stor fornøjelse med at skrive det undervejs!
Læs (nederst på siden: Jeg anbefaler … ) om det opløftende og
opbyggelige i blåsorte titler som: ‘Black Celebration’  og
‘A Pain that I’m used to’, om at gå imod strømmen og genopfinde sig
selv musikalsk og om albummet: Delta Machine– med
støvleskaftemørnet blues fra en britisk sangskrivers og guitarists
talentfulde hånd!

DM i DK, Herning 2013

 

‘Anbefalingerne’ er jo nok blevet en slags ‘helte’-side, da den tæller flere store kunstneriske forbilleder. Så læs den gerne som en slags ‘poetens inspirationskilder’! Og vækker noget at det interesse er jeg sikker på, at der venter mange gode oplevelser for læseren – og
lytteren – derude – også selvom man ikke ligefrem har samme
‘fan’-lignende begejstring for materialet som jeg selv.

God fornøjelse!