Kategoriarkiv: Poesi

Maststyrt

Nordiv Blue 2

Maststyrt

Jeg iklæder mig gerne en kappe af hovslag
den er tavs når hestene sover
og brøler marker omkuld
når stalden er tom

hvisker træer i indbildt blomst
når året går på hæld
hælder larmende vedsaft
på nattens spejldæk

dæk mig til med lyde
så jeg kan bære vinden rundt
og løfte min natsyngerskygge
op over den
for det er tiden hvor
græsset trykker sig i ulvefavne
og træer gemmer på himles kald
jeg ryster
det er koldt i den langstrakte time
med malede tusmørkestriber
på en fængslet skovbund

jeg ser en tæmmet jæger
i trommeham
tordne over stier på oldsteppen
blandt sprukne sten
og nypytter af flettet regn

dagens bøgefakler og birkegløder
er slukkede nu
og tabte grene hyler op
mod
en plettet Lermåne
mit karfunkelsnit
er krøllet sammen i upassende folder
og jeg savner et strejf
af glatte kølige sten
med vulkanske årer
og opsparet varme
fra kvartæræoner

en bølgende kappe bør omslutte mig
påny

før jeg styrter med angsttorden
mod bjerget og tænder lys
i vættehuler

eller ligger lavt i støvsiv
indtil morgengryroen bringer
sartskær af lys over kornflader
med feltfrost fra nattens drypdug

lad stammers ungsang omvikle blåmørket
og forsage kæmpens klang
af aldersgab
mens irrende vinde ridser linier i sider
åbne for nedfald og maststyrt

med dragtsnurren nænner jeg
søens brølende dyb

et kampekko

Af Peter Nør, 2015

Salme fra Bog-dages-løbet

– med ti total trotyliserende titler med garanteret trylleeffekt!

Bag Farum

Efter den nyligt overståede – af nogle forhadte og udskældte, af andre med glæde imødesete – tilbagevendende ‘litterærlige’ event og masse-og-messe-begivenhed ”Bag Farum” * – aka ”Bog Forum” aka ”Bøger i Bella” – sidder jeg tilbage med en stribe hjembragte bogtitler, der virkelig bidrager til min boghyldes farvelade-udseende med et nyt berigende ordtæppe af bogrygge med påtrykt opmærksomhedspåkaldende og kig-krævende poetisk skrift!

– For ja, jeg besøgte bogmessen og de gamle haller på øen derude igen i år og ja, det er ved gud stadig et gedemarked og ja, det er i den grad fuld af gøgl og cirkus og journalister på træk – med og uden ‘ledsaget udsyn’ – og ja, det flyder over af kendisfetichisme og kasserollefrisurer og damer med gråhjemmelhår og stilletkaravaner og mobil-hængsel-jeg-er-vigtig-se-mig-selfie-beredt-storsmilende-med-vendindeblik-udfarende-evindeligt-snakkende-ser-ikke-op-håret-op-og-duften-tilbage-smukke kvinder, der fylder gangene ud, i hvert fald når de er mange nok, for de fylder ingenting i deres broccolismoothieslankende dresses, og nej!, det er absolut ikke nogen ”NY NYHED: KØB FOR PENGE BOG MED BOGSTAVER”, Bukdahl! (WA, Bøger, 6. nov.), selvom det råbes i haller med højt til loftet, og nej det er ikke nødvendigvis litteraturen, der kommer mest til orde og nej, det er ikke let at råbe op om lyrikken fra en lille stand i en endeløs række af boder med bolcher og billetblokke og bro-bro-brille snak og ja, den er nok mere litterærlig end litterær og ja, der er langt mellem snapsene og ja, snaps er der også, for det skrives der også bøger om, og i hvert fald er der øl, for Carsten Berthelsen og Rolf Nielsen giver aldrig op med deres 50 eller noget øl, du absolut igen igen må sætte udvalgte væskebølger til ganen af før du kradser af – selvom jeg sprang over og drak americano med udsigt til MOMO-lyd og højtlæsning og Lars Mikkelsen og smukke Linda Elvira i stedet– og ja, der er mere Nak og Æd og Spis med Gris på Gaflen og sæt pris på din kogebog og smag på prøver med jul i skjul af sul og ‘De-kan-da-toxe’ og blive rask på ingen tid og smoothies er stadig gud og der er også kålkællinger og mosekonebryggere og livstilsguruer og lækkerhedsfaktorbedømmere og drømmere og strammere og slappere og kend-din-løbestil-jeg-har-fået-nok-men-prøver-igen-hvad-med-batik-hulahop? eller dans-med-vildt? eller rør-min-indre-hulemand eller fang-mit-løsgående-egern? Og hvordan var forresten dine 50 år i frømandsdragt med polymerslange til ekstra luft på siden– for det er så det nye –og hvordan lød dine plader fra den gamle samling ud af højttalere med messingstik for bedre udgang for sådan nogle må man jo have, og ”var De præst i forrige årtusinde for de har da været her længe og de har da været her før og de kan i hvert fald stadig Deres salmer?”– salmer nu i DJØF-udgave i ny-ny-nyfortolket for Gud-ved-hvilken-gang version og ”føler De dem i balance eller er sokken mat, for den kan vi da også vaske!” med 20 gåde råd fra Miele-professoren – og ”kan man tænke sig det? Under uret”, og ja, det kan man med lev-vel-og-le-med-den-levende – og det bliver fredag aften og det bliver lørdag aften og det bliver søndag eftermiddag med lange arme og tunge tasker –og vi må da også ud herfra engang eller, nej ta’ og lige bliv en time til, og har De noget De mangler? Og kan vi hjælpe den næste og ja vi hjælper da altid den næste, og hvor er jeg? og hvor blev du af? og hvad har jeg gemt i tasken? Og hvad kan jeg vinde og fik jeg det hele med? Og jeg kan ikke se standen for bare bogmærker og hvor er min hest, mor og jeg har susen for øjnene og røde pletter for ørerne og mine ankler føles som porrer –MEN –MEN – MEN – – – der er så gu’ da også: LITTERATUR og ORD og TALE og SPROG og SAMTALER og SKRIFT og LYRIK og NOVELLER og ROMANER og POESI – og FORFATTERE og frem for alt LÆSERE! Bøger skal læses og ja, for fanden da, sælges og købes der-forinden – that goes without saying – men jeg sagde det – så! Og uden LÆSERE var vi forfattere og småskribenter og andre skrivelystne – i bedste fald – LOST – og i værste fald: ensomme køkkenbordsretorikere med lunken kaffe og slatne småkager i vores eget verdensfjerne selskab!

Bag Farum 3

– Når man på EN ENKELT WEEKEND kan:

1) Høre Olga Ravn læse op og fortælle om ‘Celestine’ – guvernante-romanen og den gotisk dulgte og dragende seksualitet er tilbage stronger than ever!
2) høre Jens Blendstrup og Marianne Larsen hylde Rifbjerg – saligt ihukommet – og tilmed få nyheden om at her B’s længe ventede og med sindsygt saftigt opsparet spænding imødekommede roman ‘Slagterkoner og Bagerenker’ ENDELIGT har fået en udgivelsesdato (angiveligt 18.03.2016 på Samleren, yes!) – i hvert fald et troværdigt håb om en sandsynlig publikation i foråret næste år – nu har det også kun taget den rare mand 8 år, men alting har jo sin tid!
3) Høre Signe Gjessing læse op – med sart skrøbelig og smuk røst – fra sin intet mindre end mindblowing-overvældende digtsamling ‘Blaffende rum nænnende alt’ (Gyldendal, 2015)
4) Høre Morten Søndergaard rappe Sophus Claussen overfor Tårnby Poesiklub – med hjemmebragt Matadormix på til lejligheden opstillet stol!
5) Blive klogere på ‘Homo Sapienne’, (Milik, 2014) som sidste år lå på forlagsstanden få dage efter udgivelsen og dirrede af snarligt kommende snigende succes og anerkendelse – med en rolig og fattet Niviaq Korneliussen, som Jes Stein Pedersen konstant forsøgte at bringe på – undskyld – glatis – men hun stod fast og lod sig ikke provokere til at tale uden tid til grundig overvejelse, og det er vigtigt i den debat hun med stort mod  – og med hjertet på spil – har rejst!
6) Hænge ud ved Gladiator-forlagsstanden og få en ubændig trang til at købe hele samlingen, men så alligevel være tvunget til at vælge og med våde lyrikøjne spotte titler, man ikke vidste man ikke kunne leve uden og dermed skaffe sig endnu en længsel eller to til mave-hjerte-hoved-samlingen
7) Falde bagover af trykket fra den monumentalt veltalende og stemmemurs-afsendende Einar Már Gudmundssons røst, der med klange fra Saga-ætlingenes uldmende urfortællingsland brummede og buldrede sine røverhistorier fra sin eminente ‘Hundedage’ (Lindhardt og Ringhof, 2015) – overfor en lettere lamslået Barbara Stephensen med sit til lejligheden medbragte stamtræ til illustration og forsigtig verificering af ‘Hundedage’-hovedpersonen, ‘Hundedageskongen’ Jørgen Jürgensens, hævdede historisk ægte natur
8) Høre Liv Sejrbo Lidegaard – den på sin egen stille måde fremadstormende lyriker – læse op og fortælle om de elegante, små situationsbilleder og sansninger hun præsenterer i velovervejet og gennemtænkt lyrisk form i debuten: ‘Fælleden‘ (Gyldendal, 2015) på Danske Bibliotekers stand med et interessant tema-fokus på debuterende unge digtere
9) Høre uddrag af Bram Stokers ‘Dracula’ (første bog-udgave: 1897, Archibald Constable and Co., senest: (E-bog) Gyldendal, 2015) læst højt i fullcast version af fremragende skuespillere fra MOMO-lyd, deriblandt Lars Mikkelsen, Morten Hauch-Fausbøll og Neel Rønholt, – den oprindelige vampyrgyser, 1890’er romanen, der har det hele: saftig, slet skjult seksualitet, blodfascination, åreladninger, strejfende kvindeskikkelser på mørke heder og navnløs rædsel i krogene, mere end et århundrede før ‘Twilight’ og ‘True Blood’. – En fascinerende, fængslende udgave med en ivrig, nærmest besat, Dr. Van-Helsing, der jager de u-døde med sine gæve allierede victorianske gentlemen; nu tilgængelig som lydbog i ‘næsten-dramatiseret’ version ** – spænding midt i forhallen med puder og puttetæpper til børnene – godt gået, MOMO-lyd!
10) Erhverve sig 10 gode, inspirerende og tankevækkende titler (for en overkommelig pris, vel at mærke) til bogsamlingen   –

– Når man kan ALT dette på 3 tætpakkede, ja, men inspirerende og glade dage, så er det efter min ydmyge poetiske opfattelse hele cirkus-showet og tante-i-teltet-turen værd – Bogmessen, Bog-gede-markedet, Bog-dages-løbet, Bog-markedet (for et marked er det også og bøger koster nu engang penge for bøger skal købes og, så sandelig da, sælges) – eller hvad i den al vide verdens riger og store eller mindre store lande man end ønsker at bruge af negativt ladede eller drille-stikke-til-se-ned-på-agtige mellem-fornøjet-mobbende ord om denne messe, så har den sin ubetingede plads og berettigelse – og jeg kommer, selvfølgelig, tilbage igen næste år – like it or not!

Bag Farum 4

– Her følger mine ti trillende, tryllebindende titler – en total trotyliserende top ti over titler, der er interessante og bemærkelsesværdige og begavede alene for titlernes egen skyld. Bøger, der vil kunne slippe afsted med et næsten hvilket som helst indhold fordi titlen fortjener ubetinget opmærksomhed.

1. ‘Blaffende rum nænnende alt’ (Gyldendal, 2015)– Signe Gjessings mindblowing-overvældende monster-begavede digtsamling der favner altet og det tyste og det larmende og solene og fjerene og armene og fingrene og cyklerne og sindene i ét nu-og fordi titlen er brilliant billedskabende og forbløffende i sin monumentale poetiske skønhed.
2. ‘Marble’ (Gladiator, 2014) – fordi den er godt tænkt, lyrisk begavet og velskrevet. Amalie Smith har skrevet en indsigtsfuld og overraskende roman: ”…om marmor og koraller, antik polykromi og infrarødt fotografi, bemalede gipsafstøbninger og digitale 3D-modeller, arkaiske korestatuer og græske svampedykkere” (Forlaget Gladiators beskrivelse). Lugter lidt af krimi men er det ikke – og hvis den var var det med ‘p’.
3. ‘Barbaricum’ (mellemgaard, 2015) af Mikkel Jørgensen – fordi titler med antikke associationer altid er sært dragende – sprogligt er der nu ikke de store fornyelser at hente og metaforene virker en anelse fortænkte – vi snakker ‘American psycho’ møder ‘Fifty Shades’ skrevet fra en mandlig – og dansk, nutidskritisk synsvinkel – men den er interessant for sin udlevering af tidens (maskuline) dårskab.
4. ‘Lejlighedssange’ (Samleren 2015) – Stine Pilgaards opfindsomme fortællinger – fordi den ligner men er noget helt andet og overrasker og bevæger og er sindsygt velskrevet!
5. ‘Sange fra bugspytkirtlen’ (mellemgaard, 2015) af Thomas Wivel – fordi titlen i sig selv gør én glad med sin opfindsomhed, trods digtsamlingens alvorlige omdrejningspunkt – og fordi, den er et godt forsøg fra en ‘ikke-lyriker’, en interessant debut fra en begavet humorist– sådan kan lyrik også være.
6. ‘Danmarks Bjerge’ (Haase & Søns Forlag, 2015), fordi vi faktisk har sådan nogle og fordi den er skrevet af en nordmand, Roger Pihl – man ville forvente småt-overbærende kvik-drillende kommentarer om de nok så høje forhøjninger, der ikke rigtigt slår til overfor ‘Nordmarkens helte’ og sneklædte vætte-tinder – men den er en oprigtig, kærlig lystrejse i det danse landskab med smukke måbe-blik-fremkaldende, underskønne billeder. – ”Står på en ås-top, oh yeah, og kigger på det – måske – altså, når det er, at det er ind imellem er, at det er – i hvert fald når det er koldt nok – sner – med mer’”
7. ‘Om opfindelsen af lediggang – eller kunsten at fare vild‘, (Spring, 2014) fordi den lå der til en hund for den og to andre bind ved ‘Spring’-standen og fordi den efter sigende er en ny-klassiker og både nye og ægte klassikere er altid besøgsværdige i boghaven – navnlig ved denne stand, hvor navnet er godt. Alexander Carneras essay-roman er ”… en rejse ind i barndommens og ungdommens Wunderkammer. Et skakspil af ler, en maske, en gammel bog, en teaterscene, et maleri, en dagbogsoptegnelse – man er afhængig af ting for at kunne fortælle sin historie …” (forlagets beskrivelse).
8. ‘Fjerne galakser er kedelige’ (genudgivet på C&K Forlag 2015, oprindelig udgave: Gyldendal, 2005) af Lone Hørslev fordi hun skriver blændende og fordi fjerne galakser ikke er kedelige.
9. ‘Solstensøen’, Bornholms Museum, Wormianum fordi solsten er et øjeåbnende begreb fra arkæologiens altid fascinerende og fængende historiefortællende verden og fordi Bornholms Museum er i front som forskningssted for Danmarks stadig uudforskede og udgrundeligt dunkle fortid.
10. ‘Langsomme fugle’ af Ian Watson (Science Fiction Cirklen, 2015), fordi titlen siger, at den bog må du læse og fordi phD Nils Dalgaard altid står dér, år efter år, på sin Sci-Fi stand – utrættelig og med smittende begejstring– og fortæller selv den mindste forsamling af tilhørerer med veloplagt underfundighed og med stor kærlighed til genren om de steder i litteraturen hvorfra så mange uslebne konkylier og funklende irgrønne ædelsten er opsamlet igennem tiderne fra Asimov, Le Guin og Vonnegut over F. K.Dick til Orwell, Lewis, Bradbury og Clarke. Denne gang blev det den alt for oversete Ian Watsons tur til med rette at blive hentet frem fra glemsens så ofte uretfærdigt i mørket agerende virke fra sit borte-og-glemme-tågeland. 
En samling noveller: ”…om manden der for vild på en langtidsparkeringsplads mellem to lufthavne, om en parallelverden der tilsyneladende opsluger krydsermissiler, om en fremmed art på en anden planet, der kun kender ét ord, om en alien der ankommer til Jorden og kun vil se på vores statuer, om en gammel romersk naturvidenskabsmand der bliver hentet frem til nutiden, plus adskilligt mere” (fra forlagets hjemmeside ***). Sådan!, Sci-fi!

EKSTRA-EKSTRA-EKSTRA-EKSTRA!

BONUS-titel: ”Hvor er Elefanten?” (Arvids 2015), af Barroux fordi elefanter dukker op alle vegne også i denne bog og det er godt! Og fordi børnebøger altid er interessante, også for voksne – og denne bog er eminent legende i sit enkle og veludførte billedsprog, flot illustreret og gennemført dejlig!

Bag Farum 3

Noter:
*) ”Bag Farum”: Udtrykket blev brugt om ‘BogForum’ af litteraturkritiker og digter Lars Bukdahl (Bøger, Bukdahl, Weekendavisen, 6. nov 2015).

**) MOMO-lyd er et lille team af dygtige danske skuespillere, der selv driver et lydbogsværksted med levende og nærværende indtalinger af spændende bøger i både traditionel ‘højt-læsnings’-version og som fullcast, hvor alle medvirkende er til stede samtidig i studiet for at skabe en særlig dynamik og nerve i indlæsningsprocessen– og det kan høres!
Link: www.momolyd.dk

***) Link til Science Fiction Cirklen: http://www.sciencefiction.dk

Indtryk fra ‘Ord på Flisen’ – en debutants beretning

Rolf_Johansson
Rolf Sparre Johansson læser op fra ‘Søvn’ ved ‘Ord på Flisen’ 28/10 2015 – (mit eget foto)

En rolig og hyggelig stemning strømmer mig i møde fra lokalet på Enghavevej, da jeg træder ind ad døren til den lille café. Nogle få gæster sidder afslappet og indtager et stille måltid ved de røde skolegårds-agtige bænke på en afsats, der er lidt hævet op fra gulvet, og jeg bemærker mikrofonstativet på den lille scene ved siden af.

Jeg er taget til det litterære arrangement ‘Ord på Flisen’ på Vesterbro i København en kølig hverdagsaften i oktober. Stedet er Café Flisen, der ligger lige overfor Enghave S-togs-station ud til en af Vesterbros travle og stærkt trafikerede færdselsårer. Den sidste onsdag i hver måned fungerer caféen som litterært samlingssted for en gruppe mennesker med interesse for poesi, lyrik og det levende ord. Jeg er taget derind dels for at høre ny lyrik fra de to anerkendte digtere
Cecilie Lind og Rolf Sparre Johansson, dels for at forsøge mig som oplæser – for første gang – på stedets ‘Åbne Scene’. Den åbne scene er et forum, hvor nye såvel som mere erfarne skribenter og litterære talenter kan få lov at prøve kræfter med at læse op af egne værker foran et interesseret publikum – og efterfølgende benytte muligheden for at samtale og ‘netværke’ med andre poeter og skrivelystne. Der er 12 pladser på listen sådan en aften, og hver oplæser har 3 minutter til sin rådighed.

Som debutant er det med lidt begyndende ‘premierenerver’ og en sær rastløshed i kroppen at jeg bevæger mig ind på caféen, men stedets afslappede stemning tager straks den værste brod af min uro. Bartenderen joker lidt, da jeg spørger efter arrangørerne for at tilmelde mig den åbne scene, og jeg bliver efterfølgende budt venligt velkommen af Michael Juhl Svendsen, der er primus motor for ‘Ord på Flisen’. ”Vi ender normalt med at have listen helt fyldt op inden vi begynder ved 20-tiden,” fortæller Michael, ”men folk kommer stille og roligt ind her fra kl. 19 og skriver sig på”.

Den tilbagevendende litterære event har holdt til på Café Flisen de sidste 3-4 år og i starten var det et lidt mere råt sted med tydelig ‘Vesterbronx’-karakter: ”Det var lidt af et ‘Skatersted’ før med hip grafitti og tags på væggene”, forklarer Michael, ”–og der blev spillet bordfodbold nede i hjørnet foran baren. Ind imellem måtte vi bede folk om at være mere stille, så oplæserne kunne få den fornødne opmærksomhed og ikke følte, at de skulle overdøve gæsterne i lokalet. Det er blevet en del bedre nu efter caféen er blevet bygget om.” Og stedet virker da også ret intimt med en blanding af bænke, hvor man sidder tæt og høje barstole bag en flisebeklædt disk med bord til de spisende. En plakatcollage med forskellige ikoniske billeder af alt lige fra Che Guevara til en mørkklædt Johnny Cash pryder væggen bag scenen, hvor døren til toiletterne i øvrigt skjuler sig godt og går i ét med væggen indtil man bemærker det lille mesinghåndtag, der sikrer adgang.

Med kun tre minutters taletid har det været lidt svært for mig at vælge, hvad jeg skal læse op, og der er gået en hel del overvejelser gennem mit hoved forud for aftenen. Det samme gælder sikkert for mange af mine medskribenter og oplæsere til den åbne scene. Mit valg er faldet på et uddrag af mine ‘fugle-portrætter’ fra min Hvedekorns-debut ‘Kognitologisk Pomphlopædi’ (Hvedekorn nr. 3, 2014, Rosinante o&Co.), som tilhører ‘nonsens-genren’ og så et nyere digt i et mere traditionel formsprog. Det virker rigtigt at lægge ud med tekster i lidt forskellige genrer. Og så er det, først og fremmest, tekster, jeg har en stor passion for og rigtig gerne vi dele med andre. Det tror jeg er en meget vigtig parameter både for oplæsere og for publikum.

Det kan undertiden være lidt af en udfordring at samle folk til arrangementer ude i byen på en hverdagsaften, navnlig når emnet er lyrik og poesi. Og det kølige og blæsende efterårsvejr denne aften gør bestemt ikke forudsætningerne bedre for at trække folk op af sofaerne. Men der går ikke længe, før der er næsten fyldt op i den lille café. En del gæster ser ud til at kende stedet fra tidligere besøg – det kan næsten aflæses i den venlige gestus, de møder hinanden med. Og lige til det sidste er der poeter, der melder sig som oplæsere til arrangementets anden del – en enkelt er, som jeg selv, debutant, digteren Carina Melgaard. Det er positivt at se, at litteratur stadig kan samle folk og skabe grobund for samtaler og diskussioner om det skrevne og talte ord. Og samtidig give anledning til at man mødes og hygger sig i uformelle rammer.

Jeg føler mig allerede i godt selskab og glæder mig til at høre det levende ord udfolde sig fra scenen!

Denne aften består programmet som nævnt af digterne Cecilie Lind og Rolf Sparre Johansson i ‘første set’; begge er unge digtere med godt gang i forfatterkarrieren. Jeg kender lidt til Cecilies digtning på forhånd fra tidsskriftet Hvedekorn og fra hendes 2. samling ‘Dughærget pupil accelererer tusmørke’ fra 2012, mens Rolf Johansson er et nyt navn for mig. Så første del er allerede en god blanding af kendt og nyt for mit vedkommende.
”Rolf er blevet lidt forsinket, men han er på vej”, forklarer Michael Juhl Svendsen. ”Men vi starter med Cecilie Lind og så går Rolf Johansson på bagefter. De læser op i omkring 20-minutter hver. Så holder vi en lille pause og så starter den åbne scene ca. kl. 21”.

Jeg glæder mig til at høre de to etablerede forfattere og er samtidig spændt på, hvilke slags tekster mine medskribenter vil præsentere på den Åbne Scene. Da jeg er ankommet tidligt er jeg kommet på listen som den første – så jeg er nu forberedt på at skulle kaste mig lige ud i min oplæsningsdebut senere, når arrangementets anden del starter.

Cecilie Lind, der debutterede tilbage i 2010 med ‘Ulven åd min eyeliner’ (OVBIDAT, 2010),  skriver tekster, der ligger i et overgangsfelt mellem prosa og lyrik og hendes værker afslører en optagethed af både sprogets rytme, lyde og klange. En betoning af tempo og en fornemmelse for ordenes ‘farver’ er gennemgående i teksterne, der ofte er skrevet i en hektisk, til tider oprørsk ’stream of consciousness’-stil. ’Dughærget pupil accelererer tusmørke’  (Samleren, 2012) havde elementer fra et eventyr-agtigt univers i sig og overraskede med en “rablende og medrivende sprogbegejstring”, som Nicklas Lund skrev i sin anmeldelse i Politiken (7. sep. 2012).
Det er elementer man genfinder i det ene af de to værker, Cecilie præsenterer for os denne aften, hendes nyeste værk: ‘Strunk’. Værket er flere steder beskrevet som en ‘ordlabyrint’ (se fx Martin Gregersens anmeldelse i Kristeligt Dagblad, 24. sept. 2015). Cecilie betegner selv Strunk som et ‘langdigt’; som sådan er det en forsat ord-strøm i en fabulerende og rykvis skiftende stil, en slags ‘ud-i-én-køre’-fortælling i et poetisk og nyskabende sprog.
Cecilie læser fra ‘Strunk’ i et hurtigt tempo og i en til tider heftigt accelererende tone; man får en klar fornemmelse af digtets strømmende, associerende form. Mit eget indtryk af ‘Strunk’ ud fra Cecilies oplæsning er, at digtet rummer et meget personlige indhold og et koncentreret lyrisk arbejde med både selvbilleder og spejlinger. ‘Strunk’ får mig til at tænke på digteren som ‘ravageretoriker’, et ord Cecilie selv introducerede i ‘Dughærget pupil …’.

En anderledes rolig og tilbagelænet stil finder vi hos Rolf Sparre Johansson – da han er faldet lidt til ro efter en hektisk-travl ankomst (noget med et forældremøde, der trak ud). Rolf læser op fra digt-samlingen: ‘Søvn’ (Kronstork, 2015), et tredelt værk, der beskæftiger sig med det at blive far og de konsekvenser for søvnrytmen og den vante dagligdags faste kadence, en sådan livsomvæltning medfører. Fra første del får vi et indtryk af den rolige, afdæmpede rytme i teksten. Korte sætninger og udsagn indfanger situationer og oplevelser med et barn, der ikke vil sove og de reaktioner, det afstedkommer. Søvn-berøvelsens effekter trænger stille ind under huden, når Rolf læser op. Frustrationen lurer under overfladen, men stilen og ordvalget er alligevel roligt og balanceret, hvilket skaber en interessant kontrast. Selvom jeg ikke har været i situationen, og far-rollen ligger mig fjernt i mit eget liv, genkender jeg klart søvnunderskuddets frustrerende konsekvenser, og Rolfs ordvalg vækker genklang i mig.

Anden del, som Rolf læser fra er skrevet i en mere abrupt, afbrudt rytmisk stil, hvor overvejelser og betragtninger i teksten tager tilløb men hurtigt vender igen og sender digtet i en ny, overraskende retning. En godt element ved Rolfs oplæsningsstil er, at han læser det i et toneleje, der går godt i spænd med ‘den søvnberøvedes’ sindstilstand og fastholder den tunge, ‘glasklokke’-agtige følelse, digtene formidler. Det giver tilhøreren lyst til at dykke dybere ned i ‘Søvn’ – og danne sit eget billede af det almene, men absolut vedkommende problem, teksterne dealer med.

Der er stor applaus fra publikum til de etablerede forfattere og derefter en pause, hvor både publikum og Åben Scene-deltagere kan trække luft og strække benene – og forsyne sig med væske fra baren inden aftenens næste ‘Akt’.

Jeg sidder stille og forbereder mig på min oplæsning og bemærker, at de fleste af mine medskribenter gør det samme. Der er en stille
sitren i luften og jeg fornemmer, at alle gør deres yderste for at levere en god tekst-præsentation. Og der er da også en hel del på spil, når man overfor et lyttende publikum skal præsentere en tekst, man som digter har arbejdet hårdt på at få til at lykkes og som rummer både hjerteblod og personligt tankegods. Det gælder mig selv og helt tydeligt også mine medskribenter. Det er naturligt, at man gør sig en hel masse overvejelser inden man tør dele teksten og på en måde ‘lukke publikum indenfor’ i sit sproglige univers. For mit vedkommende er overvejelserne først og fremmest: Holder teksten nu også? Er den, slet og ret, god nok? – vil publikum kunne lide den eller i hvert fald forstå den på den præmis, den er skrevet? Og vil jeg være i stand til at formidle den ordentligt og forståeligt? Er mit sprog, når jeg læser op, tilstrækkeligt tydeligt og præcist? – og endelig, helt elementært: Formår jeg at gøre min tekst interessant for andre? Alle disse tanker går gennem mit hoved, mens jeg forbereder mig og for mindst syttende gang igen læser teksten op med min indre stemme. Og jeg er givetvis ikke alene om at tænke disse tanker!

Publikum_3
Et interesseret publikum ved ‘Ord på Flisen’, 28/10 2015. Foto: Cecilie Sund Kristensen/Cecil Photography.

En rigtig god opfordring lyder fra digter Christian Haugbølle inden starten går til den Åbne Scene: ‘Husk nu at variere jeres stemmeleje og tone, når I læser op – det værste man kan komme ud for er, når en digter læser op i et helt jævnt ‘lige-ud-ad-landevejen’-toneleje uden antydning af nuancer – variér jeres stil og stemmeføring! Det er bare ment som et godt ‘public service’-råd,” siger Christian med et glimt i øjet ”- hvis i glemmer nuancerne og dynamikken, mister i helt sikkert hurtigt publikums interesse og spænder ben for Jer selv – Så husk det!”

Jeg tager ordene til mig og går straks på scenen efter Christians præsentation. Jeg lægger ud med digtet ‘Hav’, der handler om at stå fast når Verden ramler og livet åndeligt set viser tænder – en art insisterende modstand og mit udtryk for jegets tilstedeværelse i Verden på trods. Jeg accelererer mit læse-tempo en anelse og lægger tryk på de markante ord i digtet, egentlig mest fordi, jeg pludselig bliver i tvivl, om jeg nu har styr på tiden. Jeg vil jo gerne nå en tekst mere, og selvom jeg har øvet og timet min oplæsning forinden, rammes jeg alligevel af en pludselig nagende tvivl. Sikkert et naturligt træt og noget andre oplæsere vil kunne nikke genkendende til. Men det går vist ok, fornemmer jeg, og jeg går hurtigt videre til min nonsens-tekst, som jeg præsenterer i uddrag. Min ‘Kognitologiske Pomphlopædi’ rummer i alt 5 fiktive ‘fugle-portrætter’ på hver seks linier, og jeg vælger at læse tre af dem op. ‘Pomphlopædien’ er netop tænkt som en tekst der kunne være et uddrag fra et større værk, den er en leg med den leksikalske form og dens sproglige muligheder – et forsøg på at skabe sære billeder på læserens indre nethinde; så det giver god mening at tage et lille udpluk fra digtet. Den ’skotappede Fjingnot’ og den ‘råplettede Flapper’ bliver vel modtaget og jeg slutter af med en ‘pjætbroget Skæpterne’. Jeg er godt tilfreds med rytmen i min oplæsning og er overrasket over, at jeg formår at lægge tilstrækkeligt tryk på stemmen – endnu et af de elementer, man kan være usikker på som oplæser, navnlig når det er første gang. Jeg får en begejstret applaus fra publikum, der virkelig varmer og jeg får – lidt famlende midt i overvældelsen – præsenteret den næste digter, Rasmus Thyrring.

Poeten læser op 2a
Jeg læser op ved ‘Ord på Flisen’ 28. okt. 2015 – foto: Cecilie Sund Kristensen/Cecil Photography, 2015.

 – Rasmus leverer en fantastisk performance med en tekst om vores omsiggribende almindelighed og dens bagsider af ‘gråhed’ og kedelighed.

Jeg husker ikke alle de efterfølgende navne på scenen som jeg sidder her nu og reflekterer over den inspirerende aften i poesiens og det levende ords tegn – læseren må bære over med mig på det punkt – jeg var vist stadig lidt overvældet af indtryk fra min førstegangsoplevelse som oplæser. Men nogle gode eksempler, jeg husker, er: Michael Dyst, der med en fin lille tekst – et ‘lejlighedsdigt’ – causerede over selve arrangementets betydning med et glimt i øjet; Isabel Rouw, der med raffineret ordleg og sprogligt overskud var en fornøjelse at lytte til; Jesper Lange med en prosatekst, der var både interessant og tankevækkende; og debuterende Carina Melgaard, der med sin lyriske begavelse og en stilfærdigt bidende politisk opsang bidrog med et herligt forfriskende poetisk pust. Alle deltagerne præsenterede skarpe tekster i enten lyrik- eller kortprosa-form og bød på både tankevækkende betragtninger, interessante pointer og egentlige sprogblomster – Et rigtig flot felt af dygtige skribenter! Jeg følte mig i den grad i godt selskab!

Rasmus_Thyrring1
Rasmus Thyrring læser op ved ‘Ord på Flisen’, 28/10 2015. Foto: Cecilie Sund Kristensen/Cecil Photography.

Et andet positivt træk ved den Åbne Scene er, at der er et godt flow i oplæsningerne og det fungerer rigtig godt, at den forrige digter får til opgave at præsentere og lægge op til den næste på listen. Det giver en god dynamik og en god sammenhæng i det, der foregår på scenen.

– Da aftenens officielle del er vel overstået, er der mulighed for at ‘hænge ud’ og udveksle erfaringer og jeg bliver på caféen en halv times tid sammen med nogle af aftenens mere erfarne oplæsere. Vi snakker lidt om, hvordan aftenen er gået og jeg får mulighed for at høre lidt mere om, hvordan deltagerne oplever det fællesskab, som ‘Ord på Flisen’ repræsenterer. Denne uofficielle del er en rigtig god mulighed for at snakke og ‘netværke’ med andre ligesindede og tale om både det at skrive og om oplevelser med at præsentere sine tekster for et publikum. Det bliver til en inspirerende snak og jeg får også lidt baggrundshistorik med mig hjem om andre oplæsningsarrangementer i det københavnske litterære miljø.

Skulle jeg nævne et enkelt minus ved ‘Ord på Flisen’ denne oktoberaften er det den omstændighed, at de etablerede forfattere desværre ikke blev og overværede anden del med den Åbne Scene. Nu har vi alle givetvis mange gøremål i en travl hverdag, og man kan måske ikke forvente at alle bliver hængende tiden ud på en almindelig onsdag aften. Men det ville alligevel klæde de etablerede forfattere at blive i hvert fald et stykke ind i anden halvdel og netværke lidt med de nye og mindre erfarne skribenter sådan en aften – om ikke andet så for på den måde at ‘kvittere’ for arrangørernes invitation. Der ligger trods alt et stort arbejde bag. Som jeg forstår ‘Ord på Flisens’ idégrundlag har initiativet netop også et håb om at være et sted, hvor det er muligt at skabe bro mellem nye og etablerede skribenter og om muligt igangsætte en dialog på tværs af faglige skel. Den mulighed reduceres, hvis de etablerede forsvinder, så snart de selv har læst op.
Men det kan selvfølgelig skyldes et ‘uheldigt sammentræf af begivenheder’ kombineret med travlhed, at de etablerede ikke var synlige i anden del. Og det overskygger på ingen måde mit overordnede positive indtryk af ‘Ord på Flisen’ – det er i høj grad et sted med en god og positiv energi og en stor åbenhed. Man mærker hos alle, både oplæsere og publikum, en glæde ved den gode litteratur, en begejstring for lyrikken og det poetiske sprog og en fælles interesse for det levende ord.

Sammenfattende vil jeg beskrive arrangementet som særdeles vellykket. ‘Ord på Flisen’ er et inspirerende sted, hvor man kan lytte til dygtige, velskrivende og engagerede forfattere og skribenter sammen med et begejstret publikum. En stor kærlighed til sproget præger stedets ånd. Jeg kommer helt sikkert igen, når ‘Ord på Flisen’ præsenterer sit næste arrangement i november – og føler allerede, at jeg har fået adgang til et forum, hvor jeg kan møde ligesindede og nyde den gode litteratur i hyggelige, åbne og afslappede rammer, med plads til alle. Og hvor man, ikke at forglemme faktisk også undertiden kan købe udvalgte eksempler på den litteratur, der bliver læst op af!

En stor ros skal derfor lyde her fra peterpoet.dk til arrangørerne Michael Juhl Svendsen og Christian Haugbølle og fotograf Cecilie Sund Kristensen, der, udover selv at læse op fra sin digtsamling ‘Blå Nætter’, forevigede aftenens oplæsninger med fremragende billeder!

Poeten læser op 4a
‘Poeten’ læser op. ‘Ord på Flisen’ 28/10 2015. Foto: Cecilie Sund Kristensen/Cecil Photography.

peterpoet.dk ‘Går Live’!!

Bluelight2

Så går peterpoet.dk officielt Live i en frisk, opdateret udgave – nu med nye baggrundsbilleder og poetisk blågrøn stemning!!

Min litterære hjemmeside og blog med egne tekster, betragtninger, iagttagelser og anbefalinger af god litteratur, musik og kunst har
levet sit eget stilfærdige liv siden begyndelsen af oktober 2015.
Der er kommet flere tekster på undervejs og jeg har derudover arbejdet på en række detaljer i designet– og finpudset det en hel del frem til nu! Så jeg håber, at resultatet er blevet både læsevenligt og
fængende – jeg er i hvert fald selv godt tilfreds 🙂

Indholdet  på siden er varieret med eksempler på mine tekster,
primært lyrik men også anmeldelser og anbefalinger af litteratur og musik.
Siden er stadig “A Work in progress”, så der er selvfølgelig plads til forbedringer og nye måder at præsentere materialet på.
– Ideen med peterpoet.dk er basalt set at have en hjemmeside, hvor interesserede  kan læse mine tekster, og hvor jeg har mulighed for at dele ud af mine oplevelser i kulturlivet.

Jeg er hverken uddannet journalist eller kulturekspert, men skriver af lyst og håber på at få udgivet flere af mine tekster efterhånden.
Som skribent er jeg derfor stadig ‘på vej’ – og forfatterdrømmen
lever i bedste velgående! Og den har forhåbentlig fået et godt spark fremad med denne hjemmeside. Det er i hvert fald mit store håb
– i al poetisk beskedenhed!

Jeg ønsker læseren rigtig god fornøjelse og byder et varmt og
hjerteligt Velkommen til peterpoet.dk!!

elephant-silhouette1

Welcome to My World!

 

PS. Til ‘de nørdede’: – Jeg er gået efter et meget enkelt design i WordPress, og som det fremgår, består peterpoet.dk af en kombination af statiske
sider og kategoriserede blog-indlæg. Jeg har forsøgt mig med at tagge
indlæggene meningsfuldt, men balancen mellem kategorier og tags er ikke altid let at finde. Med tiden vil jeg forsøge at luge ud i de værste unoder!
Det enkle design har flere fordele – først og fremmest at jeg selv kan finde
ud af det! (jeg er mere digter end webdesigner!) – og det er enkelt for mig
at poste nye indlæg, når jeg har noget på hjerte.
Med hensyn til forskellige Widgets og Features må i bære over med mig –
jeg er ny i ‘blogger’-feltet og starter stille ud! Der skal nok komme mere på efterhånden, hvis det giver mening for mig. Facebook-, -Twitter- og
Instagram-integration mv. kan altid komme til senere!

– Og så har jeg valgt ikke at have kommentarmulighed på mine indlæg. Hvis der viser sig interesse for det, kan det være, jeg senere går ‘All In’ på blogger -stilen! Men indtil videre er indlæggene mest tænkt som artikler og små appetitvækkere.

PPS – Jeg modtager gerne forslag til forbedringer eller ideer til siden!
(min E-mail-adresse står under ‘Om forfatteren’)

elephant-silhouette1