Maststyrt

Nordiv Blue 2

Maststyrt

Jeg iklæder mig gerne en kappe af hovslag
den er tavs når hestene sover
og brøler marker omkuld
når stalden er tom

hvisker træer i indbildt blomst
når året går på hæld
hælder larmende vedsaft
på nattens spejldæk

dæk mig til med lyde
så jeg kan bære vinden rundt
og løfte min natsyngerskygge
op over den
for det er tiden hvor
græsset trykker sig i ulvefavne
og træer gemmer på himles kald
jeg ryster
det er koldt i den langstrakte time
med malede tusmørkestriber
på en fængslet skovbund

jeg ser en tæmmet jæger
i trommeham
tordne over stier på oldsteppen
blandt sprukne sten
og nypytter af flettet regn

dagens bøgefakler og birkegløder
er slukkede nu
og tabte grene hyler op
mod
en plettet Lermåne
mit karfunkelsnit
er krøllet sammen i upassende folder
og jeg savner et strejf
af glatte kølige sten
med vulkanske årer
og opsparet varme
fra kvartæræoner

en bølgende kappe bør omslutte mig
påny

før jeg styrter med angsttorden
mod bjerget og tænder lys
i vættehuler

eller ligger lavt i støvsiv
indtil morgengryroen bringer
sartskær af lys over kornflader
med feltfrost fra nattens drypdug

lad stammers ungsang omvikle blåmørket
og forsage kæmpens klang
af aldersgab
mens irrende vinde ridser linier i sider
åbne for nedfald og maststyrt

med dragtsnurren nænner jeg
søens brølende dyb

et kampekko

 

Af Peter Nør, 2015

"To put It in Words – to write It down – that is walking on hallowed Ground" – M.L. Gore

error: Content is protected !!