Slagpunkt

Jeg er der da du bliver kørt ind i mørket
men det er ikke mig, der skubber sengen
det er en anden

jeg tror han er portøren
men han er ikke længere portøren
han er blegemanden
der skal lægge de hvide lagner frem
før bagtæppet løftes

han har allerede gjort dem klar
han kender folderne
styrer metalstel og knaphjul
i skurrende retning
mod voksende mathed

venter

krøllen har lagt sig
på sniglur
den ved, at det er tid
men det er ikke tid
ikke i dag, ikke nu

og alligevel bliver det

placering ukendt

en byge af knopper skydes ud i
forgreninger og spærrer alt håb ude
du ved det ikke men dette er
indgangen

til et slagpunkt
der varsler din forsvinden

Af Peter Nør, 2015

 

 

"To put It in Words – to write It down – that is walking on hallowed Ground" – M.L. Gore

error: Content is protected !!