Tag-arkiv: dansk lyrik

Poeten læser op!!!

I dag har Poeten været så heldig at komme på listen til aftenens Åbne Scene ved ‘Ord på Flisen’ på Cafe Flisen på Vesterbro i KBH!!! Jeg vil læse to digte op – lidt fra mit Nonsensland-område og et mere traditionelt digt! Starter omkring kl. 21 på Cafe Flisen efter de fremragende unge digtere Cecilie Lind og Rolf Sparre Johansson. Lidt premierenerver mærkes – men Poeten er klar 🙂

https://m.facebook.com/ordpaaflisen

I fornemt selskab!

Tidsskriftet Hvedekorn (Rosinante&Co.) har på deres hjemmeside
publiceret en liste over bidragydere fra 1980 til 2015.

Jeg har selv en lille plads på den – i fornemt selskab mellem Nathalie Nystad (f. 1971) og Christian Nørgaard (f. 1990). De to flittige skribenter, og flere på listen ‘over mig’ og ‘under mig’, har bidraget flere gange til tidsskriftet – og jeg står dér som en enlig svale med kun ét nummer ‘i føljetonen’ – DET MÅ JEG DA VIST FÅ GJORT NOGET VED, HVA’ ? 🙂

Hvedekorn Bidragydere 1980-2015

“Snip” fra Hvedekorns Liste

– Når det så er sagt, så er jeg da pavestolt over at kunne se mit navn på en liste med så mange talentfulde, begavede og originale forfattere og kunstnere – flere af dem egentlige giganter indenfor dansk litteratur  – jeg er oprigtigt ydmyg!