Tag-arkiv: Poesi

peterpoet.dk ‘Går Live’!!

Bluelight2

Så går peterpoet.dk officielt Live i en frisk, opdateret udgave – nu med nye baggrundsbilleder og poetisk blågrøn stemning!!

Min litterære hjemmeside og blog med egne tekster, betragtninger, iagttagelser og anbefalinger af god litteratur, musik og kunst har
levet sit eget stilfærdige liv siden begyndelsen af oktober 2015.
Der er kommet flere tekster på undervejs og jeg har derudover arbejdet på en række detaljer i designet– og finpudset det en hel del frem til nu! Så jeg håber, at resultatet er blevet både læsevenligt og
fængende – jeg er i hvert fald selv godt tilfreds 🙂

Indholdet  på siden er varieret med eksempler på mine tekster,
primært lyrik men også anmeldelser og anbefalinger af litteratur og musik.
Siden er stadig “A Work in progress”, så der er selvfølgelig plads til forbedringer og nye måder at præsentere materialet på.
– Ideen med peterpoet.dk er basalt set at have en hjemmeside, hvor interesserede  kan læse mine tekster, og hvor jeg har mulighed for at dele ud af mine oplevelser i kulturlivet.

Jeg er hverken uddannet journalist eller kulturekspert, men skriver af lyst og håber på at få udgivet flere af mine tekster efterhånden.
Som skribent er jeg derfor stadig ‘på vej’ – og forfatterdrømmen
lever i bedste velgående! Og den har forhåbentlig fået et godt spark fremad med denne hjemmeside. Det er i hvert fald mit store håb
– i al poetisk beskedenhed!

Jeg ønsker læseren rigtig god fornøjelse og byder et varmt og
hjerteligt Velkommen til peterpoet.dk!!

elephant-silhouette1

Welcome to My World!

 

PS. Til ‘de nørdede’: – Jeg er gået efter et meget enkelt design i WordPress, og som det fremgår, består peterpoet.dk af en kombination af statiske
sider og kategoriserede blog-indlæg. Jeg har forsøgt mig med at tagge
indlæggene meningsfuldt, men balancen mellem kategorier og tags er ikke altid let at finde. Med tiden vil jeg forsøge at luge ud i de værste unoder!
Det enkle design har flere fordele – først og fremmest at jeg selv kan finde
ud af det! (jeg er mere digter end webdesigner!) – og det er enkelt for mig
at poste nye indlæg, når jeg har noget på hjerte.
Med hensyn til forskellige Widgets og Features må i bære over med mig –
jeg er ny i ‘blogger’-feltet og starter stille ud! Der skal nok komme mere på efterhånden, hvis det giver mening for mig. Facebook-, -Twitter- og
Instagram-integration mv. kan altid komme til senere!

– Og så har jeg valgt ikke at have kommentarmulighed på mine indlæg. Hvis der viser sig interesse for det, kan det være, jeg senere går ‘All In’ på blogger -stilen! Men indtil videre er indlæggene mest tænkt som artikler og små appetitvækkere.

PPS – Jeg modtager gerne forslag til forbedringer eller ideer til siden!
(min E-mail-adresse står under ‘Om forfatteren’)

elephant-silhouette1